4 onsdage: d. 22/10, 29/10, 5/11 og 19/11 (ingen hold i uge 46) – kl. 19:00 – 21:30
ALDER: Unge og voksne
Hos Kreaunger kan man ”gå til krea” om aftenen (når børnene (næsten) er puttet/hunden er luftet/aftensmaden er indtaget).
Holdet her er tænkt som et ”åbent værksted”, for den (kage-) kreaglade sjæl.
Prisen er inkl. alle de materialer vi skal bruge, med mulighed for tilkøb, hvis du bliver særligt grebet af nogle af aktiviteterne! Der serveres også kaffe/the, vand/saft og kage/snacks som også er inkluderet i prisen.
De kreative aktiviteter kan for eksempel være linoleumstryk, papirblomster, et lille danella-tufteværk, akvarelkort/billeder eller et DIY projekt. Og hvis du/I har en god idé, så vil jeg også gerne hjælpe med at gøre ideen til virkelighed! Vi har tidligere på dette hold leget med keramik, men da det er en meget tidskrævende aktivitet, har jeg valgt ikke at tilbyde dette som en aktivitet denne gang. MEN selvhærdende ler kan også en masse, og bruges ofte af voksne til fx vægophæng eller mindre krukker, uroer mv.
Der er forklæder, men undlad alligevel at komme i tøj, som har en stor værdi for jer. Grib evt. et par hjemmesko med!
ALLE kan være med. Som altid hos Kreaunger: proces frem for produkt. Også selvom man er voksen! Alle har sit eget personlige udtryk. Jeg kommer ikke til at undervise i meget avancerede teknikker, men jeg vil glæde mig til at inspirere, guide – og indfri din skabertrang! Det kan være befriene at komme lidt ud af sit hoved – og ned i sine hænder! Det er min kæphest!
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er noget for dig, så kom til en prøvegang. Skriv en mail til mig (info@kreaunger.dk), og så laver vi en aftale.
ER I GENGANGERE? så er I selvfølgelig mere end velkommen – men der vil være gentagelser fra tidligere hold.
Såfremt der ikke er nok tilmeldinger, forbeholder jeg mig retten til at aflyse/udsætte holdet.