Inspirationen bag Kreaunger
Kreaunger har mange inspirationskilder, men baggrundsholdningen har sit afsæt i den italienske Reggio Emilia filosofi. En filosofi der hylder individet og dets mange personlige udtryk, samt udvikling gennem kreativ eksperimentering og udfoldelser. Barnet skal have mulighed for at skabe frit, og bør ikke begrænses i sine udtryksformer, ved fx at kræve et bestemt resultat. For der er ingen forkerte løsninger. Og sådan er det også hos Kreaunger!
Kreaunger vil facilitere rammerne, give plads til det enkelte barns udtryk og give mulighed for eksperimentering, undring, udforskning, opdagelse, kritisk tænkning, i en skøn legende læreproces.
Navnet Reggio Emilia stammer egentlig fra en Norditaliensk bydel, hvorfra filosofien udspringer. Stifteren er ildsjælen, Loris Malaguzzi (1921-1994), der efter 2. verdenskrig inspirerede til et nyt børne- og opdragelsessyn. Han så barnet som kompetent og fuld af potentiale. Loris Malaguzzi siger eksempelvis at ”alle børn har medfødte egenskaber og et potentiale af enestående rigdom, kraft og kreativitet, som ikke må underkendes eller svigtes […]”. Barnet skal have mulighed for at skabe frit, og den voksne skal forsøge at være mere opmærksom på kreative og kognitive proces, i stedet for det fysiske resultat barnet opnår.
Creativity becomes more visible when adults try to be more attentive to the cognitive processes of children than the result they achieve in various fields of doing & understanding.
Louis Malaguzzi
Tre fremstående begreber er særligt kendetegnet ved Reggio Emilia Filosofien. Henholdsvis ”Et barn har 100 sprog” (som den voksne skal være medvirkende til at skabe adgang til, via udfoldelsesmuligheder), ”det kompetente barn”, og ”miljøet som en ekstra pædagog”.
Især i 80’erne valfartede pædagoger til Italien for at studere filosofien, og flere børnehaver, vuggestuer og skoler mf. arbejder Reggio Emilia inspireret den dag i dag. Flere steder i Norden synes denne tilgang dog at være for nedadgående. Der kan være mange årsager til et fald i tilgangen, og vi lever i en anden tid med pædagogiske læreplaner mv. Men Norsk forskning peger eksempelvis på, at det kan handle om konflikter omkring organiseringen af den pædagogiske praksis, at enkelte drivkrafter bliver bærende og definerende (og resterende personale blot må følge efter), samt den tekniske praksis i relation til tilgangen, der kan være svær at opnå og følge i den institutionelle hverdag.
Overstående problemstilling er en af grundende til, at Kreaunger ser det meningsfyldt at gribe fat i denne tilgang, i netop privat regi. Men hovedårsagen til af søge inspiration i Reggio Emilia filosofien er selvsagt hele grundtanken heri. Kom og vær med til at klappe af de meningsfyldte kreative og sansende processer. Hvis du er mere nysgerrig på baggrunden for Kreaunger kan du eksempelvis læse om sanserne HER.
Overstående er skrevet med inspiration fra følgende kilder:
- Det danske Reggio Emilia netværk
- Vinter Larsen, “Ingen skabeloner”, 16. januar 2020, BUPL
- Mehlsen, “5 Kreative Traditioner”, Forskning, BUPL
- Løkås Hindkjær, “Nedgang i Reggio Emilia Inspirerede Barnehageprofiler”