Hvem er Kreaunger

Mit navn er Rikke, 36 år gammel, mor til tre, hund, mand og bosiddende i Skovby. Jeg er oprindeligt uddannet cant. scient. i idræt – det humanistiske spor. Jeg har altid haft stort fokus på særligt børn og motorik, sanseintegration og bevægelseskultur i daginstitutioner. Jeg har arbejdet meget med betydningen af voksnes kropslighed i interaktion med børn. Vigtigheden i at krop imiterer krop, samt aflæsning og spejling af børns kropslige sprog og signaler.
Efter endt uddannelse, blev en ellers midlertidig ansættelse i en vuggestue til flere år, og jeg har siden hen virkelig fundet min glæde ved lige netop vuggestuearbejdet. Dét – med et særligt fokus på børns motoriske, sansende, eksperimenterende, nysgerrige tilgang til verden.
Jeg har sideløbende med vuggestuelivet og bevægelsesglæden altid elsket at udfolde mig kreativt! Jeg elsker at skabe noget! Og vi bor med mange farver, for det gør mig så glad! Jeg elsker at eksperimentere og lave projekter med mine egne børn. Og jeg elsker særligt meget at se dem fordybe sig i processen – eksperimentere, afprøve og skabe. Jeg synes sanse- og (fin)motoriske udfoldelser går så fint i spænd med kreative eksperimenter. Største forskel på puderummet og kreabordet er måske materialernes størrelse og pulsen. Meeeen – kan man egentligt ikke godt gynge højt, med en stor malerpensel i hånden? Nærmer vi os noget med kreativitet? Og hvorfor har jeg startet KREAUNGER?
Jeg har altid holdt meget af mine vuggestuer! Men der er selvsagt andre rammer og muligheder i daginstitutionerne (og i hjemmet for den sags skyld), for at gå den rendyrkede procesorienterede vej med sine børn. Det sviner, det tager tid, man mangler hænder osv.
Men jeg har længe brygget på at dyrke én bestemt vej. Den rene procesorienterede vej. Nemlig dét at give selv de helt små børn, mulighed for SANSE uden påbud, afbrydelser og regler. For jeg har faktisk længe følt stor ærgelse over dagligt at begrænse små børn i deres eksperimenter og nysgerrighed på verden. Ofte grundet lavpraktiske årsager eller nødvendige institutionelle afbrydelser. Og jeg har samtid oplevet, at fokus har været produktorienteret. Vi har en kultur, hvor det opfattes af stor værdi, at selv vuggestuebørn får diverse hjemmelavede påskepynt og julegaver med hjem.

Jeg vil gerne udfordre den klassiske tankegang, hvor produktet (tildels og ofte) ender med at være i fokus helt fra vuggestuealderen. Jeg har snakket med mange kollegaer og forældre om, at produktet jo egentligt ikke er det vigtige, men af en eller anden grund, ender man med at sende et signal om, at man glædes stort over påskekylling-resultatet, selvom man jo egentlig godt kan se, at der har været stor voksenindblanding.

Jeg drømmer om, at vi sammen udfordre tendensen til, at ét produkt er ”det rigtige” – og i stedet lader børnene eksperimentere og finde egne løsninger, egne ideer og giver dem masser af sanseoplevelser, til at få begreb om verden. At vi husker at klappe af processen bag, og være nysgerrig på barnets skæve løsninger, uden at rette dem!

Det er blevet min kæphest – og derfor har jeg startet KREAUNGER! Og jeg drømmer om, at nogen vil lege med! Se mine holdtilbud HER.