Hvem er Kreaunger
Mit navn er Rikke, 39 år gammel, mor til tre, med hund, mand og vi er bosiddende i Skovby. I november 2022 startede jeg Kreaunger – som er et fysisk 150 m² værksted i Skovby. Her har jeg nu haft over 1000 mennesker igennem på forskellige børnehold, voksenhold, børnefødselsdage, polterabend, damefrokoster mm.
Jeg er ligeså ofte ude af huset med ‘Kreaunger’ – og et setup som er specifikt bestilt. Det kunne fx. være, på et børnebibliotek, til et firmaarrangement eller på skoler og voksenuddannelser.
Jeg er oprindeligt uddannet cant. scient. i idræt – det humanistiske spor. Jeg har altid haft stort fokus på særligt børns eksperimenterende, sansende, nysgerrige tilgang til verden.
Jeg elsket at udfolde mig kreativt – og skabe noget! Linoleumstryk, akvarel, papirblomster, tufting, keramik, abstrakt maleri med meget mere – er yndlingsbeskæftigelse!

Men jeg har længe brygget på at dyrke én bestemt vej. Den rene procesorienterede vej. Nemlig dét at give børn mulighed for SANSE uden påbud, afbrydelser og regler. Vi har en kultur, hvor det opfattes af stor værdi, at selv små børn får produceret flotte ting. Tanker om det færdige resultat og knap så meget fokus på barnets oplevelse af aktiviteten.
Jeg vil gerne udfordre den klassiske tankegang, hvor produktet (tildels og ofte) ender med at være i fokus helt fra vuggestuealderen. Jeg har snakket med mange kollegaer og forældre om, at produktet jo egentligt ikke er det vigtige, men af en eller anden grund, ender man med at sende et signal om, at man glædes stort over påskekylling-resultatet, selvom man jo egentlig godt kan se, at der har været stor voksenindblanding.
Jeg drømmer om, at vi sammen udfordre tendensen til, at ét produkt er ”det rigtige” – og i stedet lader børnene eksperimentere og finde egne løsninger, egne ideer og giver dem masser af sanseoplevelser, til at få begreb om verden. At vi husker at klappe af processen bag, og være nysgerrig på barnets skæve løsninger, uden at rette dem!
Det er blevet min kæphest – og derfor har jeg startet KREAUNGER! Og jeg drømmer om, at nogen vil lege med! Se mine holdtilbud HER.