VOKSEN-Krea

Hos Kreaunger kan man ”gå til krea” om aftenen (når børnene (næsten) er puttet/hunden er luftet/aftensmaden er indtaget).

Holdet her er tænkt som et ”åbent værksted”, for den (kage-) kreaglade sjæl. ALLE kan være med. Som altid hos Kreaunger: proces frem for produkt. Også selvom man er voksen! Alle har sit eget personlige udtryk. Jeg kommer ikke til at undervise i meget avancerede teknikker, men jeg vil glæde mig til at inspirere – og indfri din skabertrang! Det kan være befriene at komme lidt ud af sit hoved – og ned i sine hænder!

Der vil være alle de materialer vi skal bruge, med mulighed for tilkøb, hvis du bliver grebet af nogle af aktiviteterne!
Der vil være kaffe/the, vand/saft og kage eller snacks. Der er forklæder, men undlad alligevel at komme i tøj, som har en stor værdi for jer. Grib evt. et par hjemmesko med!

De kreative aktiviteter kunne for eksempel være linoleumstryk, papirblomster, et lille danella-tufteværk, akvarelkort/billeder eller et DIY projekt. Og hvis du/I har en god idé, så vil jeg også gerne hjælpe med at gøre ideen til virkelighed! Vi har tidligere på dette hold leget med keramik, men da det er en meget tidskrævende aktivitet, har jeg valgt ikke at tilbyde dette som en “hovedaktivitet”. MEN jeg kan ikke ligge leret helt på hylden, så hvis du er med på et mindre ler-eksperiment (med lidt længere leveringstid, og risiko for krakelering), så vil jeg gerne lege med! Det kunne fx. være en lille skål, eller et vægophæng.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er noget for dig, så kom til en prøvegang. Skriv en mail til mig (info@kreaunger.dk), og så laver vi en aftale.
ER I GENGANGERE? så er I selvfølgelig mere end velkommen – men der vil være gentagelser fra tidligere hold.
Såfremt der ikke er nok tilmeldinger, forbeholder jeg mig retten til at aflyse/udsætte holdet.
20989855-A0E9-44C7-8806-17666A9F75C7

Tilmelding til Voksen-Krea

    Du modtager en automatisk bekræftelse på din henvendelse. Såfremt der er plads på holdet, modtager du tilmeldingsbekræftelse og betalingsoplysninger.

    Foto-tilladelse: Jeg vil gerne bruge billeder fra Kreaunger til PR på Facebook and Instragram.